søndag den 20. maj 2012

Nærbillede af Night & Day's elefanter

Som alle der læser stof- og syblogs vel allerede ved, kommer der i juni (ny dato er 11. juni) nyt sengetøj med de retro 70'er-elefanter, Sove Trine, der dengang blev lavet af Nordisk Tekstil (NT of Denmark), nu Night & Day.

På deres Facebookside har Night & Day nu lagt et nærbillede af de nye brune elefanter på opfordring af Mirjam

Jeg havde bemærket på de første billeder, at det så ud til, at elefanternes øjne var større end på de originale. Men på dette nærbillede kan man se, at der er mange ændringer: Nye halespidser, manglende hvide stødtænder, et mere afrundet design, manglende "tæer" (hvad kalder man elefantens negle??), de har ikke spejlvendt de små fremadvendte "liggende" elefanter i forhold til de stående og så er snablen forkert på den elefant, hvor snablen peger nedad - den er ellers så sød på den originale. 


Egentlig kan jeg godt lide de større øjne og den mere nuttede afrunding, og det var måske at forvente, at de ville opdatere dem lidt, men de andre ændringer ligner sjuskefejl, synes jeg.

I mine øjne er det en dårlig kopi af mit barndomssengetøj, så jeg er lidt skuffet.
Men der er jo ingen, der tvinger mig til at købe det, så jeg kan jo bare lade være.

Hvad synes du? Er det en fin udgave for 2012 og en positiv overraskelse? Eller skulle de have givet os 70'er-udgaven, som alle bad om?

Tilsammenligning: De originale:

8 kommentarer:

Mia sagde ...

Arj, der blev jeg da lige lidt ærgerlig, har selv forudbestilt flere sæt af sengetøjet og elsker det originale print, nogle af tingene er ok, men synes det er synd at stødtænderne og neglene på tæerne er udeladt... Men synes det er ok at man kan se forskel på de gamle og de nye...

KH Mia

Marianne sagde ...

Ja, "lidt ærgerlig" er også dækkende for, hvordan jeg har det med de nye.

Hvis bare de havde husket stødtænderne og tæerne, havde jeg også båret over med de andre ting nemmere. (Men jeg er nu også ganske skuffet over den nedadvendte snabel. Den lille forskel ser tumpet ud, synes jeg.)

Vi må håbe, at du alligevel bliver positivt overrasket, når du modtager dit sengetøj.
For dem, der allerede har de gamle elefanter, kan jeg godt se, at det må være rart, at man kan se forskel på de nye og de gamle. Jeg havde bare forventet, at det kun skulle være på farven.
:)

Karina/Tungelunden sagde ...

Jeg havde forventet, at de var mere lig det originale print.. bliver egentlig lidt skuffet når jeg ser de to op mod hinanden. Jeg har selv det originale brune og har overvejet at købe det gule, ikke fordi jeg mangler sengetøj, men synes det er sjovt også at have genoptrykket - men jeg må sige, at jeg er mest til det gamle print end den nye 'rundere' version.

Marianne sagde ...

Jeg har lige siddet og læst om dine barndomselefanter! Hvor er du heldig, at du har dem stadig! :)
Min mor har desværre ikke gemt mine.

Jeg havde også planer om at købe noget af det nye, men nu vil jeg vente, til jeg kan have det i hånden, inden jeg beslutter mig.

Ditte sagde ...

Jeg synes, det er død ærgerligt. Men mon ikke, der ryger et sæt i kurven alligevel?

Laila sagde ...

Jeg hører også til en af dem, der havde forudbestilt, men afbestiller, fordi det ikke er den vare, jeg havde bestilt med det design, der er nu :-(

Jeg har skrevet til NT på deres facebook-side, hvor de erkender, at: "da det skulle reproduceres er der i processen blevet ændre noget i forhold til det "gamle" mønster" og at "Når evt. at varen skal genbestilles måske til årsskiftet, bliver den ændret".

Jeg synes, at det er fint, at man kan se forskel på de nye/gamle elefanter, men så skal man ikke sælge varen med, at det er samme mønster som de originale, når det ikke er tilfældet ved denne sending - og jeg gider ærlig talt ikke at betale for deres sjuskefejl!

Så nu venter jeg på, at NT annoncerer på Facebook, hvornår "de rigtige" elefanter kommer, for så skal jeg have et sæt til hver af mine børn ;-)

Marianne sagde ...

Ha ha, Ditte. Ja, sådan ender det nok også for mig. :D

Laila, det er fuldt forståeligt for mig, at du har afbestilt igen. Jeg ville også føle mig snydt, hvis jeg havde forudbestilt.
Det er også lidt surt, at vi må vente til næste år med endnu en ny udgave. Og kan vi mon overhovedet regne med, at de så vil være helt rigtige...?

Line / Xo Ein Ding sagde ...

Jeg er glad for, at jeg ikke har valgt at forudbestille men prioriterede at se dem irl først. Jeg synes nemlig ikke, at den nye version er særlig charmerende i forhold til den gamle.. Æv..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...