fredag den 16. september 2011

Babytæppe

I går fik jeg brugt lidt af de nye stoffer til et babytæppe. Det blå blomstrede, til højre for korsstingsbroderiet med fugle, er fra Viggos oldemors natkjole. Hele bagsiden er af det grøn-gule sengetøj fra Tyskland:
Farverne er mest som på dette billede, der er taget uden blitz. De blå farver er ret babyblå:

Nyt stof i september

Dyne- og pudebetræk købt på Trendsales:
Sengetøj fra Tyskland. Pigen i sengen og dyrene er Graziela fra 70'erne:
Stofpakke fra Tyskland med store stykker Graziela-kløvere:.
Disse kaniner var med som en gave:

Nyt stof i august

Med den genfundne sytrang måtte der nyt stof til.

Nyt Graziela (det turkise er her blevet vasket, ikke strøget, og de to andre er uvaskede.):
En ny slags smølfestof fra USA:
Stykker af retrostof købt på Trendsales (billedet er lånt af sælger):Endnu en stofpakke (eller 3) fra Trendsales:
Barndomsminder fra ZDF. Mainzelmännchen fra Tyskland:
Vist et fejlkøb fra Trendsales. Jeg kan ikke lige komme på noget, som jeg har lyst til at bruge disse til:
Barndommens elefanter. Jeg sov med de brune som barn, og jeg blev meget glad, da Mette ville bytte et stykke af de blå for noget smølfe- og Pinocchiostof:

torsdag den 8. september 2011

Samlingens ypperste

I erkendelse af at jeg er så glad for mine bedste stoffer, at jeg nok aldrig nænner at bruge dem, vil jeg lægge noget af det på her, så det ikke bare er skjult i min kælder (Så går tiden også, mens jeg venter på, at babyen melder sin ankomst - i dag er jeg to dage over terminen).

I USA fandtes der fra 1947 til engang i 70'erne en "Fad of the Month Club". Som medlem fik man for ca. $1 om måneden tilsendt et håndarbejdskit hver måned med det nødvendige udstyr til et projekt. Ofte noget der skulle sys, men der har også været hjemmelavet brevpapir, ting der skulle males o. lign.
I 1969 sendte de et forklædekit ud med nogle siden meget kopierede fugle (bl.a. af Urban Outfitters, Le Sportsac og for få år siden også et dansk firma, som jeg ikke lige kan huske navnet på nu).
Kittet kom i en fin koordineret kuvert med syinstruktion, billeder og to stykker stof til at sy forklædet af:
Fuglestoffet er klart noget af det bedste, jeg har i min vintagesamling. Jeg overvejede på et tidspunkt at bruge det til panelstof til en mei tai (med orange eller grønne fløjlsstropper), men indtil videre nænner jeg ikke at røre det.

-

onsdag den 7. september 2011

August 2011

Så gik der lige et år, hvor jeg ikke rørte symaskinen. Men da terminen med lillebror nærmede sig, kom jeg godt i gang igen.

Vendbar bøllehat til min mor. Vi købte stoffet for næsten 1 år siden - jeg var bare i systrejke. Hun havde valgt det blå stof til yderst og hvidt til indersiden.
Da hun skulle til at rejse til Kreta i begyndelsen af august, tænkte jeg, at hvidt var for kedeligt, så jeg fandt noget lilla i kælderen, der kunne matche noget af hendes sommertøj:
Hun fik den som en overraskelse, før hun steg på toget til lufthavnen. Hun havde vist opgivet nogensinde at få en bøllehat!

Flere lommetørklædeholdere. Øverste række er til den almindelige størrelse, og de nederste er til mini-Kleenex:

Ringslynge til babyen i maven, med "fanned" skulder. Der er små snegle på det røde stof, og siden jeg købte det for snart 4 år siden, har det været noget af mit yndlingsstof. Jeg havde bare ikke fundet det rette projekt til det:


Patchwork-smølfe-pude til Viggo

Firkanterne blev arrangeret. Et par grønne blev skrottet til fordel for de to røde med hjerter. Der er et par enkelte vintagestoffer i. Jeg måtte i gang med at skaffe flere i blå/grønne farver til næste projekt:
For første gang prøvede jeg at lave piping (tittekant) og sy det i noget:
Færdig forside:En rimeligt udseende lynlås (jeg var temmelig overrasket!). Og hvis man klikker på billedet, kan man se samlingen af pipingen, der også blev bedre end forventet:
Bagsiden med applikeret smølf. Jeg brugte Polysheen-tråd til applikationen. Hold da fast, hvor er den type tråd glat og uregerlig!:
-

Sommer 2010

Flere hagesmække. Tre blev bare kopier af, hvad jeg havde lavet før. Så krævede det ikke så meget af mig:Bøllehat til Viggo. Vi bruger samme størrelse hat!:

Vest til mig (billede kommer senere...).

tirsdag den 6. september 2011

Juni 2010

Viggo voksede eksplosivt den sommer.
Desværre var det umuligt at finde et nyt par af yndlingsvelourbukserne fra Liten, Svea Star (de gik vist konkurs i 2009), så jeg måtte for første gang skifte den hvide tråd i min overlocker ud og i gang med en kopi. Til venstre Liten-bukser i sort og til højre min udgave i brun strækvelour:
-

December 2009

Stof til en flagranke. Stof nr. 4 fra højre er fra Viggos oldemors (Fars farmor) natkjole:
Viggo fik den i julegave. Han blev heldigvis glad for den, men han havde nok foretrukket, at den ikke var blevet hængt op på hans væg, hvor han ikke kunne nå den.
Her med kusine Katrine og fætter Rasmus, da den var blevet pakket op:

Alle Viggos hagesmække var lidt nussede og ikke juleklar, så jeg syede en jule-ko-smæk til juleaften i Nr. Felding:

fredag den 2. september 2011

Marts 2009

Min mand har nok forsigtigt spurgt til, hvad vi skulle gøre med mit lager af stof i kælderen i marts 2009, for her gav jeg symaskinen endnu en chance.

Hagesmæk til Viggo og nogle magneter til opslagstavlen med pingviner:

Og en matchende skjorte:

Og så lige én til:
Ko-skjorten til "Køernes Forårfest" på Søbysøgård:
Jeg var stolt af at have lavet noget, der blev brugt, men mere blev det ikke til...

December 2008

Mangel på hagesmække fik mig ganske kort til maskinen i dec. 2008:



August 2008

Sidste indlæg var 31. juli 2008, og det var her, jeg mistede lysten til at sy. Jeg prøvede at komme i gang igen, men det var ingen glæde.
Jeg syede dette penalhus til min søster, der er gymnasielærer, til skolestart:



Jeg havde tænkt, at det måtte være nemt at bikse sådan et sammen (uden mønster), men det var kun mit 3. forsøg med at sy en lynlås i noget, og når det skulle være pænt både udenpå og indeni, krævede det da lidt omtanke.

For at få brugt lidt stof, uden besværet med at sy, gik jeg i gang med at lave nogle magneter og øreringe af stofbetrukne knapper:


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...